Juleoptog søndag d. 2. december 2007 i gråvejr!

Paraplyerne var medbragt, da mange trodsede gråvejret for at være med til årets juleoptog i Hejnsvig. Ellers var alt som det plejer at være: Skjern Garden i spisen af optoget, pyntede vogne fra foreninger og handlende, flødekarameller flyver om ørene på børn og voksne, stop ved Hejnsvig Plejecenter hvor Skjerngarden giver et par ekstra numre, uddeling af juleposer til børnene, boder i kantinen på skolen, banko og konkurrencer for børnene i Hejnsvig Forsamlingshus om aftenen.