Juleoptog søndag d. 30. november 2008 i gråvejr!

I modsætning til sidste år, holdt det tørvejr til juleoptoget i Hejnsvig.  Skjern Garden var i spidsen af optoget med pyntede vogne fra foreninger og handlende,

og flødekarameller der blev smidt rundt omkring. Optoget gjorde holdt ved Hejnsvig Plejecenter, hvor Skjern Garden gav et par numre, og stoppede optoget ved  hallen, hvor der

blev uddelt godteposer til børnene. Inde i hallen var der julemessen, med modeshow og forskellige boder hvor man kunne købe ting og sager.  Hejnsvig Borgerforening havde som

sædvanligt tombola med mange fine præmier fra forskellige sponsorer.  Om aftenen var der bankospil i Hejnsvig Forsamlingshus.