Kilde: Kirkebladet for Hejnsvig Sogn - april/maj 2006

Hejnsvig skole på Bakkevej!

**********

I serien ”Skolens historie i Hejnsvig Sogn” er turen nu kommet til Hejnsvig Skole - nærmere betegnet ”den nye” på Bakkevej, hvor den ligger i dag. Vi har fået en kompetent skribent i form af viceinspektør Leo Pedersen, der er ”vokset op” sammen med skolen.

Alle tidligere artikler om skolerne i Hejnsvig Sogn kan læses på www.hejnsvigbynet.dk - under ”Hejnsvig Sognearkiv” eller under ”Egnshistorie”.

Tak for bidragene til skoleserien!

På redaktionens vegne

Frands Pedersen

************

Hejnsvig skole – den nye på Bakkevej!

Jeg har fået lov til at skrive lidt om Hejnsvig skole. Tak for det!

Jeg har gjort alle dens leveår (godt og vel 30) sammen med den. Og både den og jeg er her stadig. Da der er begrænset plads til rådighed, kommer beskrivelsen nok til at handle mere om indhold end om ”mursten”.

Hvad hjertet er fuldt af, flyder pennen over med.

Men lidt mursten skal vi da have :

Den nye skole

Den nye skole i Hejnsvig blev officielt indviet den 16. august 1974.

Et skolebyggeri i Hejnsvig havde været på tapetet i nogle år, men først da skoleko-missionen i Grindsted besluttede sig for at lave en plan for skolestrukturen i kommunen , således at der var to store skoler med overbygning i Grindsted by, og en med overbygning i henholdsvis den nordlige og sydlige ende af kommunen, blev planerne om den nuværende skole en realitet. Ja, - egentlig stod valget mellem enten at bygge den oprindeligt planlagte 7- klassede skole i Hejnsvig og så lave skolen i Stenderup til overbygningsskole, - eller at lade skolen i Stenderup bestå, som den var og bygge en helt ny skole i Hejnsvig med overbygning. Heldigvis valgte man det sidste.

Efter en byggeperiode på knapt halvandet år, havde man en ny skole inklusive grund, bygninger, inventar, omkostninger, undervisningsmateriel og moms til 13 millioner og 510.000 kroner. Hovedentreprenøren var Ove Christensen & Søn i Fredericia, mens byggesystemet var Funktionelt Skolebyggeri.

Skolen var beregnet til 574 elever og byggeudgiften pr. elev var 23.534 kr. Den ud-gift lå noget under landsgennemsnittet, hvilket blev lovprist især af politikere ved indvielsen.

Efter godt 30 års samliv lærer man hinanden at kende både for de gode sider, og dem man gerne ville lave om, hvis man kunne. Sådan har det også været med skolen.

Hvis vi havde kendt til de problemer, der i årenes løb er opstået, først og fremmest med vandindtrængning forskellige steder, kan det jo godt være, at man ville have valgt at bygge af andre materialer, og måske lave lidt mere hældning på taget, så vandet bedre kunne løbe af - hvad ved jeg. Men indretningsmæssigt har skolen været forud for sin tid, og der er stadig mulighed for at opfylde de krav der stilles til lokaler til en tidssvarende undervisning. Hejnsvig skole står blandt andre nævnt i en publikation fra undervisningsministeriet som et eksempel på en skole med en funktionel og fremtidsrettet indretning.

Behovene for lokaler, - eller skulle man sige rum for læring, ændrer sig konstant i takt med udviklingen af folkeskolen og dens undervisningsformer. Fra starten var skolen udstyret med mange gruppelokaler. De er i årenes løb inddraget til mange andre formål, ligesom begreber som ”sproglaboratorium” og ”maskinskrivningslokale” ikke findes mere.

Der er i årenes løb ændret væsentligt både inde og ude. Blandt andet er der tilbygget nye lokaler til SFO-en på grund af pladsmangel, nyt indgangsparti, udvendige vindfang ved klyngerne, og det allersidste en ny legeplads ved klynge 2. Der er stadig ønsker tilbage, f.eks. en udbygning af hallen til glæde for både skolen, foreningslivet og borgerne.

Indvendigt er der renoveret klasselokaler, fysiklokale, billedkunstlokale, sløjdlokale, lærerværelse og kontorer. Der er etableret forberedelseslokale til lærerne og IT-lokaler - et område, hvor Hejnsvig skole hører til de bedst udstyrede i kommunen.

Det næste projekt her er en renovering af kantinen, det vil ske i dette kalenderår.

Uddelegering - eller historien om en oliepind

En skole består af nogle fysiske rammer, bygninger, udendørsarealer, elever, lærere og elevernes forældre. For at drive skole, skal man bruge penge. De er hvert år blevet tildelt via de kommunale budgetter. I årenes løb er større og større dele af økonomien blevet uddelegeret, hvilket betyder at ikke alene det driftsmæssige ansvar, men også det økonomiske ansvar er placeret på skolen. Den seneste uddelegering vedrører lønningerne, så også den rette løn til lærere, rengøringsassistenter, pedeller, sekretær pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere og til lederen af værestedet nu er skolens ansvar. Skolen har ligeledes det driftsmæssige og økonomiske ansvar vedrørende Hejnsvig Stadion. Det samlede budget til driften af Hejnsvig skole var i 2005 på 18,3 millioner kr. Det er således mere, end det i sin tid kostede at bygge skolen!

Det siger næsten sig selv, at med uddelegeringen er det blevet noget sjovere at drive skole. Til gengæld er det også en temmelig meget større udfordring end tidligere, både på det økonomiske, på det personalemæssige og på det pædagogiske område.

Når året er opgjort, kan det konstateres, om der er overskud eller underskud. De seneste par år har vi haft overskud, hvilket har betydet, at vi har kunnet foretage nogle af de allerede nævnte ændringer. Et af de områder der har bidraget mest til overskuddet er besparelser på energien.

Energiforbruget kom i centrum, allerede da den første uddelegering kom. Indtil da havde vi lavet ugentlige rapporteringer til Grindsted kommune om energiforbruget f.eks. ved at måle oliestanden i olietanken. Efter uddelegeringen aflæstes stadig hver uge, men nu beholdt vi selv tallene, og de gav grund til undren: Det så nemlig ud til, at vi nogle uger næsten ingen olie brugte og i andre brugte temmelig meget. Udsvingene kunne ikke forklares i vejrliget, så enten havde vi jævnligt besøg af en olietyv, eller også var der noget andet galt. Der var noget andet galt. Det viste sig, at den oliepind, der i årevis var brugt til at måle oliestanden med, ikke passede til tankstørrelsen. Vi fik fat i en, der passede og så passede tallene også!

Livet i skolen

Det skole handler om, er at undervise børn: Tage udgangspunkt i elevens alsidige personlige udvikling, som der blandt andet står i folkeskolens formålsparagraf.

At tilrettelægge en undervisning, der støtter det enkelte barns alsidige udvikling kræver en skole, der ”kan spille på mange strenge”. Der skal satses på det faglige, der skal satses på det dannende, der skal satses på det kreative og ikke mindst - der skal satses på et tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

Der er brug for mange måder at lære på, hvis vi skal opfylde formuleringerne i for-målsparagraffen. Samtidig strammes kravene om dokumentation og evaluering, og der skal testes på forskellige årgange for at se, om børnene nu også lærer det de skal. Krav, der først og fremmest er kommet på bordet på baggrund af forskellige forsøg på at sammenligne elever i skoler i hele verden - undersøgelser, hvor danske børn ikke klarede sig så godt (som forventet) i det, der blev målt på.

Uanset hvad man måtte mene om disse undersøgelser og værdien af dem, så har det medført, at der er sat fokus på nogle ganske bestemte færdigheder i skolen, og det er i disse færdigheder, der bliver flere tests og prøver. Derfor kan der p.t. spores en vis bekymring hos skolefolk om, at undervisningen i højere og højere kommer til at rette sig mod disse prøver og derfor giver mindre plads til f.eks. de kreative fag i skolen. Det er ikke alt, der kan måles og vejes.

Fremtiden

Jeg synes, at Hejnsvig skole er godt rustet til fremtiden, både med hensyn til bygninger, til veluddannede lærere og pædagoger - og vi har en forældregruppe, der er positivt interesserede i deres børns skolegang. Men vi ved ikke, hvad fremtiden vil bringe.

Fra januar 2007 slås Grindsted og Billund kommuner sammen, og det medfører, at der skal ske nogle tilpasninger af de to kommuners skolevæsner - hvilke kender vi ikke i skrivende stund, men vi ved at tilpasningerne vil komme til at omhandle både indhold, økonomi, struktur og f.eks. skoledagens længde.

Det er i den forbindelse afgørende, at skole og forældre fortsat arbejder for, at børnene fra vores område bliver støttet bedst muligt i deres personlige, faglige og alsidige udvikling.

Leo Pedersen

Viceinspektør på Hejnsvig Skole