Kilde: Kirkebladet for Hejnsvig Sogn - august/september 2006

Skolen og kirken i et fremtidsperspektiv!

**********

Skoleserien slutter med at se skolen og kirken i et fremtidsperspektiv ved lærer på Hejnsvig Skole, Mette Jensen, samt i al ubeskedenhed mig selv. Også den ”fælles” minister, undervisnings- og kirkeminster Bertel Haarder, får ordet, når han fortæller om salmernes betydning i skole og kirke.

Hermed slutter artikelserien om skolens historie - nedenfor ses en oversigt over samtlige afsnit i skole-føljetonen siden juni 2005. Alle artikler kan læses på www.hejnsvigbynet.dk” - under ”Egnshistorie”. Kirkebladsredaktionen har en stor tak til alle bidragydere for gode, humoristiske, minderige og tankevækkende indlæg. Vi har fået ”Ja!” næsten overalt, når vi har spurgt om hjælp. Tak også for lån af private fotos! Lokalhistorisk Arkiv i Hejnsvig har været til stor hjælp med billedmateriale og avisudklip. Sidst, men ikke mindst tak til Louise Daugaard Iversen, som var med til at sætte skole-serien i gang og tog sig af mange af de første kontakter.

I næste nr. af kirkebladet begynder en ny række historiske artikler!

På redaktionens vegne

Frands Pedersen

**********

Artikler i skoleserien                           - Fra Kirkeblad

Skolen i Hejnsvig Sogn                          - juni-juli 2005

Skolen i Donslund                                  - aug.-sept. 2005

Skolen i Vesterhede                               - okt.-nov. 2005

Skolen i Gilbjerg                                     - dec.2005-jan.2006

Skolen på Bredgade                               - feb.-marts 2006

Skolen på Bakkevej                                - april-maj 2006

Skolen og kirken i gamle dage                - juni-juli 2006

Skolen og kirken i et fremtidsperspektiv - august-september 2006

**********

Når skolen samarbejder med kirken

**********

Som vi i tidligere indlæg har læst, har skolen og kirken i mange århundreder været tæt forbundet. Den danske Folkekirke er en del af den danske kultur og derfor skal vi selvfølgelig fastholde et samarbejde mellem skole og kirke. På Hejnsvig Skole har samarbejdet både været traditionsbundet og spontant.

En af traditionerne er, at vi hver jul er til julegudstjeneste i kirken. Samtlige elever fra børnehaveklasse til 9.klasse deltager og selvom ikke alle elever er lige gode til at udtrykke deres begejstring over at være med til gudstjenesten, ville de fleste nok alligevel synes, at der manglede noget, hvis vi ikke gjorde som vi plejer hver jul. Jeg mindes selv, da jeg var barn i Randers, når hele skolen drog af sted til julegudstjeneste og man kunne se en slange af skoleelever på vej til kirken. Der var noget særligt ved stemningen på denne dag.

Til julegudstjenesten har det ene af skolens kor eller skolens musikvalghold altid fået chance for at vise lidt af repertoiret i kirken. Det aftales i god tid, hvad der skal vises til gudstjenesten og de optrædende elever ser frem til det og er måske også en anelse nervøse for at skulle vise det for hele skolen på kalenderårets sidste skoledag. Det giver en hyggelig stemning, at det er nogle af skolens egne elever, der får lov til at opføre et par julesalmer.

En anden aktivitet, som forhåbentlig også bliver til en tradition, er vores samarbejde om salmesangsdage. De seneste år har RAMS (Ribe Amts Menighedsråds Skoletjeneste) arrangeret salmesangsdage for skoleelever, hvor eleverne først arbejder med udvalgte salmer i musikundervisningen, kristendomsundervisningen og måske også danskundervisningen.

Eleverne kommer så på besøg i den lokale kirke for at synge salmerne og måske tale lidt om dem og sidst, men bestemt ikke mindst, er der arrangeret en tur til Ribe Domkirke, hvor flere hundrede andre børn også kommer for at synge de indlært salmer. For såvel børn som voksne er gudstjenesten i Ribe Domkirke en stor oplevelse. Tænk at opleve at synge de smukke og stemningsfulde salmer med så mange andre børn og tilmed akkompagneret af et stort orgel. Der er altid en favoritsalme mellem de udvalgte salmer og det høres tydeligt i domkirken, når den kommer.

Hejnsvig Skole har været tilmeldt med en eller flere årgange siden RAMS begyndte med det første salmesangsprojekt. De danske salmer er en del af den danske kultur, som børn skal stifte bekendtskab med og derfor er det oplagt, at vi som skole melder os, når vi får sådan et godt tilbud. At arbejde med salmer på denne måde giver børnene en anderledes tilgang til dem og kristendomsundervisningen. For de børn der ikke så tit kommer til gudstjeneste om søndagen, er det en godt at lære salmerne i skolen og så senere opleve genkendelsens glæde i kirken som et led i skolens undervisning.

For nogle år siden samarbejdede kirkekoret og 3.årgang om at lave musicalen ”Noa” af Hans Holm. Kirkekoret og skoleleverne skulle synge musicalens sange sammen. Skoleeleverne skulle både stå for den dramatiske del af musicalen og udsmykning af kirken i forbindelse med opførelsen. Der blev øvet i lang tid i kristendomsundervisningen og musikundervisningen, og eleverne havde travlt med at lave udsmykning i billedkunst. Kirkekoret øvede sangene til deres egne korprøver og et par dage inden havde vi en fælles prøve. De små elever i 3.årgang nød at synge sammen med de mere rutinerede korsangere, og selv om det krævede meget forberedelse og meget tid, var det en rigtig god oplevelse. 

I 2004 henvendte Frands sig til en af skolens billedkunstlærere, Karen Sandager for at få et samarbejde i gang.  Det drejede sig om, at man i menighedsrådet ved Vesterhede Kirke gik i overvejelser om at få udsmykket kirken lidt mere spændende, end den havde været indtil da, og så blev 6.årgang og Karen Sandager spurgt, om de havde lyst til at lave nogle "bud" på mulige billedmuligheder, og det var der stor opbakning til. Klassen arbejdede dels med glasmalerier og dels med "almindelige" malerier - dels målrettet til buen over indgangsdøren og dels til ophængning på sidevæggene. Alle billederne handlede om påsken, og de blev hængt op lige før påske 2004 og hang i kirken til efter sommerferien. Det var et ret sjovt projekt, som gav meget til både billedkunst og til kristendomsundervisningen, og klassen fik rigtig god respons fra en masse folk, som har tilknytning til Vesterhede Kirke.

I helt andre situationer kan samarbejde mellem skolen og kirken også være meget gavnlig. Desværre sker det jo af og til at en elev mister et nært familiemedlem – i værste fald en af forældrene, og i sådan en situation vil det være særdeles nærliggende at kontakte den lokale sognepræst og aftale et samarbejde om f.eks. et besøg på kirkegården eller at få en snak om sorg med præsten.

Hvad skal der så ske i fremtiden med kirkens og skolens samarbejde?

Jeg forestiller mig at noget af samarbejdet fortsætter som det hidtil har været. Noget har været planlagt og noget er opstået spontant efter en pludselig idé.

Vi vil meget gerne benytte os af, at vi kan komme i kirken til skolens julegudstjeneste, som er en vigtig tradition at holde fast i og til RAMS’s salmesangarrangementer.

Allerede til efteråret er der en stor flok elever, der er meldt til et nyt salmesangsprojekt med udvalgte julesalmer.

Derudover håber og ønsker jeg, at vi også kan aftale samarbejde spontant, som vi også hidtil har gjort. Jeg kunne sagtens forestille mig endnu et samarbejde med kirkekoret om eksempelvis en musical, og det ville også være dejligt med et nyt samarbejde om billedlige udtryk, som også tidligere er afprøvet. Det er en god måde for en årgang at arbejde med et emne i kristendomskundskab og musik/billedkunst og samtidig kunne komme i kirken som en del af undervisningen.

Samarbejdet mellem skolen og kirken understøtter hinanden. Skolen forsøger at videregive noget af den danske kulturarv f. eks i fagene kristendomskundskab, dansk, musik og billedkunst, og kirken understøtter det, skolen forsøger at lære eleverne.

Mette Jensen

Lærer på Hejnsvig Skole

**********

Fremtiden set med kirkens briller!

**********

Hvad vil fremtiden bringe set i forhold til skole og kirke? Det ved vi ikke, men jeg er tilhænger af, at vi lokalt udvikler os med visioner og kreative tanker omkring fremtiden. Jeg tror, at samarbejde til enhver tid er positivt og udviklende - både for børn og voksne, for vi inspirerer hinanden og indgår i et ”samspil”. Jeg mener faktisk, at vi ”skylder” vor børn og unge, at vi voksne i skole og kirke samarbejder og giver forskellige indgangsvinkler til de store spørgsmål i livet, som børn og unge spekulerer dybt over i forvejen. Ved at skolen og kirken samarbejder, rækker vi børn og unge en hjælpende hånd til selv at finde deres vej gennem livet - til selv at finde svar og ståsted i forhold til de spørgsmål og udfordringer, de til enhver tid vil møde.

Udvikle og udvide samarbejde

Det kunne være spændende at udvide og udvikle samarbejdet mellem kirken og skolen særligt indenfor fag som musik, billedkunst og drama. Jeg tror, at det musiske og kunstneriske skal opprioriteres i fremtiden, når det handler om formidling af kristendom. F.eks. tilbud om et ”teater- eller dramahold” som aftenskoleundervisning, hvor både skole og kirke bidrager med emner og faglige kræfter. Gospelkor er også noget, som forener og går på tværs. Kor- og musikskole kunne måske også udbydes i et samarbejde eller ”samspil” mellem skolens og kirkens medarbejdere! Eller ”Kunstskole”! Og såvel skole som kirke ville kunne ha’ glæde af udstillinger, musik eller sang.

I Norge besøgte jeg i min orlov en egn, hvor man havde en ”poesi-sti”. På en vandring gennem naturen standsede man op ved forskellige ”stationer”, hvor man læste et digt til eftertanke. Skole og kirke kunne også gøre noget lignende med digte, sange, salmer, kunst, skulpturer o.l. En slags ”pilgrimsvej” til eftertanke - i lokalområdet!

Temauger, lejre og udlandsrejser

Hvordan ser kirkens undervisning ud i fremtiden? Kan og skal konfirmandundervisning i 7. kl. stadig ligge i de to morgentimer? Skal mini-konfirmanderne i 4. kl. også i fremtiden komme efter skoletid? Det er ikke sikkert!

Flere sogne i de større byer er begyndt med tema-uger eller weekender for konfirmander og andre årgange. Tema-uger gi’r mulighed for mere intensiv undervisning med forskellige aktiviteter, sådan som vi allerede nu gør det på konfirmandlejren. Konfirmand-temauger f.eks. i ferierne ville betyde, at flere konfirmander ville blive konfirmeret efter egen overbevisning og ikke som i dag, hvor det er forbundet med en høj grad af tradition. De kan næsten ikke vælge fra!

I Finland har kirken undervisning på flere klassetrin end 4. og 7. kl. som i Danmark. Det er måske vejen frem med flere og bedre tilbud fra kirkens side. Målrettet til de enkelte aldersgrupper og baseret på indlevelse og oplevelse af, hvad kristendom er i praksis. Her vil lejre og måske udenlandsture til andre kirker og bibelske steder kunne inddrages. Også her vil skole og kirke kunne samarbejde omkring venskabsklasser m.v. På lejre, udflugter og rejse tilbringer man mere tid sammen og får en større grad af fortrolighed med hinanden.

Kirken og hjemmene 

Jeg drømmer om, at skolen og kirken i højere grad kunne inddrage hjemmene i formidling af kristendom. Det er trods alt hjemme og i dagligdagen livet skal leves og de store spørgsmål besvares. Jeg tror, at det er vigtigt, at forældre vil prioritere tiden sammen med deres børn og unge højere end arbejde i den periode, hvor børn og unge i en særlig grad har brug for tryghed, omsorg og vejledning til livet.

Jeg glæder mig over et godt samarbejde med skole og hjem i Hejnsvig, og jeg har en positiv forventning til fremtiden!

Frands Pedersen

Sognepræst

**********

Salmer bærer Guds ord videre!

**********

Også undervisnings- og kirkeminister har oplevet et godt samarbejde mellem skolen og kirken. Denne artikel stammer fra kataloget for Den Danske Salmebog og gengives med tilladelse fra Det Kgl. Vajsenhus' Forlag og Ministersekretær i Kirkeministeriet Karsten Kirk Larsen.

Kirkebladsredaktionen

**********

”Denne artikel burde egentlig have været ledsaget af et lydbillede.” Sådan indledte en journalist sin reportage fra Helsingør Domkirke, hvor 650 skolebørn var samlet og sang salmer, ”så kirketaget næsten løftede sig på Domkirken.”

Jeg forstår hans begejstring.

Ved et lignende arrangement spurgte jeg de medfølgende lærere, hvad børnene syntes om at synge salmer. ”De er helt vilde med det,” lød det fra dem alle. De kunne også berette, at ”Hil dig, Frelser og Forsoner” fra 1837 er det helt store hit blandt børnene. Det skulle Grundtvig bare vide!

Børnenes åbenlyse glæde ved at synge er et glædeligt tegn på, at salmerne - og med dem kristendommen - vil leve, også i næste generation.

Den Danske Salmebog er ikke med på listen over den danske kirkes bekendelsesskrifter. Alligevel er der vist ikke tvivl om, at salmebogen er helt afgørende for det kristne liv i Danmark. Salmerne bærer ordet videre fra generation til generation. Selv om mange salmer er 150-300 år gamle, vil de blive sunget med samme glæde om 50 eller 100 år. Også de nye salmer vil leve videre, især hvis de synges på gode melodier, der bliver kendt.

Derfor er der grund til ikke blot at håbe, men at tro på, at salmebog og salmesang forbliver helt afgørende led i dansk kirkeliv og kultur.

Bertel Haarder

Undervisnings- og kirkeminister