Konfirmation i gamle dage

Konfirmanderne har i begyndelsen af september 2008 besøgt og interviewet ældre om konfirmation i gamle dage:

 

Billedet til højre viser konfirmanderne fra Hejnsvig i 1935 med pastor Boyen Rasmussen og frue.

Morten Philipp Petersens interview med sin mor:

Min mor blev konfirmeret søndag den 2. april 1978 i Føvling Kirke. Præsten hed Svend Erik Præstholm. Der var i alt 32 konfirmander. Hun havde en hvid kjole på som min mormor selv havde syet. Det var meget højtideligt i kirken. På dagen blev der holdt en lille fest hjemme kun for familien. Ugen efter var alle naboer og venner samlet til efter-konfiramtion i forsamlingshuset. I gave fik hun guldkæde + armbånd, øreringe, toilettaske, salmebog. De holdt også blå mandag.

Øjvind Fredsgård Larsens interview med sin mor

Det min mor kan huske, fra dengang hun gik til præst, er, at præsten gjorde tingene på en speciel måde, fordi han ikke selv troede på det, der står i Bibelen! Den første gang, de var til præst, fik de en mappe med A4 papir i, og så sagde præsten: "Så kan I sidde og tegne, hvis I ikke gider høre efter!" - og det gjorde de så!

Den søndag, de skulle konfirmeres, satte de sig bare ind i kirken, når de kom. Der var ikke noget festligt over det. De skulle ikke engang sige "ja" oppe ved alteret! Efter gudstjenesten og konfirmationen blev de fotograferet ligesom man gør nu.

Til min mors konfirmation fik hun en masse gaver. Bl.a. fik hun et guldkors i kæde af dem, der stod fadder til hende, da hun blev døbt. Hun fik også penge: 1445,25 kr.! De 25 øre var fra 2 af hendes klassekammerater!

Søndagen efter konfirmationen blev de inviteret til gudstjeneste igen, hvor de så for første gang skulle til alters.

Isabella Josefine Bennedsens mors konformation

Min mor blev konfirmeret den 26. april 1987. Hendes præst var Ove Noe Nielsen.

Til præst havde de allesammen fra klassen fået nogle sætninger fra trosbekendelsen, som de skulle sige højt i kirken på konfirmationsdagen. Min mors sætning var: "Siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde."

Til festen var der omkring 40-50 gæster, og festen blev holdt på Vorbasse Kro. Hun fik smykker, et kamera, steroanlæg, og omkring 6000 kr. Der var lavet tre sange til hende.

Til Blå Mandag måtte de tage hen hvor man ville. Min mor var i Vejle, på gågaden og i biografen.

Daniel Daugaard Christensens interview med farmor:

Min farmor blev konfirmeret i Vesterhede i 1954 sammen med 2 af sine kusiner. Festen blev holdt hos hendes forældre. Hun fik ca. 5-10 kr. af hver af gæsterne. Dengang var det i sedler. Hun fik også et sølvarmbånd, en sølvske, og et armbåndsur. Hun syntes selv, det var den bedste dag, frodi hun købte en cykel for pengene. En cykel kostede ca. 100 kr. dengang. Da hun var blevet konfireret var der ingen skole, så man føle sig voksen. Der var ingen blå mandag, som man kender den i dag.

Mette Hansens interview med sin mor:

Min mor blev konfirmeret i Vorbasse Kirke sammen med hendes fætter. Der var kun en fra hendes klasse der ikke blev konfirmeret. Det blev hun ikke, fordi hun var Jehovas Vidner. Min mor var døbt i forvejen.

De holdt festen i naboens kælder.

De fik noget godt at spise, og der var mange til festen.

Hun fik 2.000 kr. ca. og nogle smykker.

Hun havde en rigtig god dag.

På blå mandag var hun i Kolding sammen med sin klasse, hvor de hyggede sig og fik brugt en masse penge og de var ude at spise. Hun købte en hest for nogle af pengene.

 

Martin Friis Nielsens interview med sin mormor:

Min mormor blev konfirmeret den 8. oktober 1938. Hun havde en hvid taft på (en meget lang kjole) og et par hvide sko. Konfirmationen var ligesom den dag idag. Der blev ikke holdt en stor fest, men de fik noget godt at spise. Gaverne hun fik var en taske, undertøj, 25 kroner og en salmebog.

I stedet for blå mandag gik de rundt i deres anden dags tøj og takkede for alle gaverne. Min mormors konfirmation blev holdt i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Det er en domkirke.

Simon Pedersens interview med sin mormor:

Min mormor blev konfirmeret den 4. maj 1964. hun blev konfirmeret i Lyhne kirke, det var også hendes mors fødselsdag. Hun fik en guld ring, nylontrømpebukser, natkjole, matchende halskæde og arm bånd og 350 kr. Familien var samlet hjemme til middag. Der var 25 gæster og en kogekone. Hendes kjole kostede 150 kroner, det var mange penge den gang. Hun blev konfirmeret med et blåt øje fordi min mormor og hendes lillesøster kom op at skændes over hvem der kunne læse et ugeblad hurtigst. Der var ingen blå mandag. De havde kun fri fra skole mandag og så skulle de i skole igen tirsdag.

Anne Bolding Kristensens interview med mormor og morfar:

Mormor:

Hun blev konfirmeret d. 4. maj 1955 i Ilskov Kirke. Hendes præst var Pastor Jepsen. Konfirmantundervisningen var næsten lige som i dag. De skulle bare kunne salmerne udenad. Til sidst skulle de øve et vers hver. Det vers blev de hørt i. Min mormors konfirmation var lidt anderledes end de andre fra hendes klasse. Hendes mor var nemlig meget syg og lå på hospitalet. Hendes kjole var lang med tyl. Det var kun hendes far og søskende der var med. Efter de havde været i kirke skulle de hjem og spise. Bagefter tog de op tilhendes mor. I gave fik hun et ur, en cykel, en ring, 3 halskæder, 4 sølvskeer og en del penge. Hun har stadigvæk ringen, 1 halskæde, 4 sølvskeer og 1 halskæde med perler.

 

Morfar:

Han blev konfirmaret d. 11. april 1952 i Nimtofte Kirke. Hans præst var Pastor Breum. Konfirmantundervisningen var at de skulle kunne salmerne udenad. Min morfar havde et mørkt jakkesæt med en hvid skjorte og sorte sko. Det var kun den nærmeste familie der var med. Efter de havde været i kirke skulle de hjem og spise. Til dessert fik de is. I gave fik han 3 toiletsæt magen til hinanden, sølvbestik og en del penge. Han har stadigvæk sølvbestikket. De 3 toiletsæt byttede han til en læder taske. Den røg ud da de flyttede for 14 år siden.

Flemming Aagaard Hansens interview med sin bedstemor:

Den gang fik man ikke så mange gaver men man var glad for de gaver man fik. Den bedste gave hun fik var nok at hun blev hentet i en meget flot rød bil.

Min bedste mor fik helt nyt tøj til konfirmation - det var en hvid nederdel og sådan en hvid kjole.

Den gang var festen ikke så stor som vi kender den i dag. Men hun synes selv det var en stor fest selv om den ville være lille, hvis man sammenlignede den med dem vi har i dag.

Patrick Pedersens interview med sin bedstemor:

Min bedstemor fik til sin konfirmation en pung, et armbånd og en fingerring. Hun fik 120 kr. og en salmebog. Efter at hun blev konfirmeret fik hun det nye testamente.

Der blev holdt fest for familie og naboerne. Alle børnene fra hendes klasse kom dagen efter til fest.

De blev hørt i salmerne hver for sig og hver eneste gang hun skulle til kirke gik hun ca. 3 km for at nå frem. Der var i alt 2 drenge og 7 piger der blev konfirmeret. Man mente selv at når man blev konfirmeret var man voksen. Folk havde ikke mange penge pga. at det var under 2. verdenskrig. Da de skulle spise kom der masser af fly hen over huset og alle skyndte sig under

bordene for at komme i sikkerhed fordi det var under krigen.

Louise Ernlund Therkildsens interview med Benta:

Benta Gammelgaard Nielsen blev kofirmeret som 14-årig i Sankt Peter´s kirke i Holsted Stations By. Hun skulle være konfirmeret i foråret, men hendes far var syg så blev hun konfirmeret i efteråret.

Da hun skulle hen til konfirmationen skulle hun cykle 3 km. Dengang gik de også til præst og de fik også lektier for. De skulle kunne et nyt salmevers hver gang de kom til præst. Og da de skulle konfirmeres skulle de selv vælge et salmevers som de skulle sige inde i kirken og hendes var "Befal du dine veje".

I gave fik hun penge, smykker og et armbåndsur. Men hun gav sine smykker væk fordi hun ikke var til smykker og det blev hendes mor ikke rigtig glad for.

Og hun er sikker på at nogle af de sange de sang dengang synger vi også i dag.

Patrick Træholts interview med sin bedstemor:

Til min bedstemors konfirmation kom de til en overhøring, hvor de skulle sige de samler de havde øvet. Men til konfirmation skulle de så ikke sige nogle samler. Og søndagen efter skulle hun til gudstjeneste med altergang.

Anni Grøndahl Jensens interview med Mette og med farmor Bente:

Da Mette skulle konfirmeres skulle hun cykle langt for at komme til præst. På hendes konfirmationsdag blev hun kørt i en heste mælkevogn. Hun fik en kommode i gave.

Farmor Bente boede tæt ved kirken, så der var ikke langt til præst. De skulle lære salmeversene udenad. Hun blev konfirmeret om efteråret. På konfirmationsdagen gik de i nogle rækker, hvor drengene gik to og to og pigerne gik to og to. Farmor Bente fik en ny cykel, smykker, penge og to bogholdere i konfirmationsgave. Hun blev konfirmeret i 1959. Der var 16 med til festen, som blev holdt hjemme i deres lille stue. Og Blå Mandag havde de fri fra skole, og de havde deres pæne andendags tøj på.

Astrid Dyhre Nielsens interview med sin nabo Esther:

Esther blev konfirmeret i 1944 i slutningen af krigen. Der var 4-5 km hen til kirken, så hun blev kørt på en hestevogn/jumbe hen til kirken og hjem igen. De fik to salmevers, som de skulle synge i kirke. Esther fik de to første vers i "Befal du dine veje".

Hun fik en salmebog og en bibel af sin far og mor og et spejl og børste med indgraveret navn i. Hun havde en lang hvid kjole på. Hun holdt festen hjemme på gården og hele familien kom.

Thomas Mohrsens interview med mormor Gerda:

Min mormor Gerda blev konfirmeret i 1949. Hun fik en bibel, et armbånd, en salmebog, mange tørklæder, to bøger og 147 kr. i konfirmationsgave. Hun gik til præst to gange om ugen. Da hun blev konfimeret havde hun en lang, hvid kjole på, hvide sko og fletninger.

Camilla Lauridsens interview med Jens Peter:

Jens Peter blev konfirmeret i april 1965. Han fik en cykel, ca. 400 kr. og en båndoptager i konfirmationsgave. De havde også blå mandag og pænt tøj til dagen. På dagen havde man kun inviteret de nærmeste, og så et par dage efter inviterede man vennerne. Han blev konfirmeret i Vejerslev Kirke på Mors af Pastor Benner. De var ca. 21 i klassen. De skulle lære et skriftstykke, når de blev konfirmeret og så skulle de sige det udenad. Til middag ved festen fik de tarteletter, suppe, steg og is. De var ca. 50 gæster. På andendagen holdt de blå mandag.

René Jensens interview med mormor og morfar:

Min mormor blev konfirmeret i Grindsted Kirke af Pastor Poulsen. De var 60 konfirmander. Hun blev fotograferet ved fotograf Knud Lunds Foto. Der var ca. 20 med til festen, den blev holdt hjemme. De penge hun fik i gave blev brugt til en rød grammofon. Den købte hun på "Blå Mandag".

Min morfar fik 300 kr. til hans konfirmation. Dem skulle han bruge til en cykel. Den kostede 312 kr.

Min oldefar blev konfirmeret i Vor Frelsers Kirke i Vejle. Han fik et sølv cigaret etui i gave.

Ingen af dem har været på konfirmandlejr som os.

Konfirmationen blev indført i 1736. I gamle dage blev konfirmanden overhørt i katekismus. Under konfirmationen blev de klogeste placeret forrest. De dummeste, ofte de fattigste, blev placeret bagerst. Hvis man ikke var konfirmeret, kunne man ikke blive gift, være fadder eller vidne. Der var ikke ngoen særlige skikke udover ceremonien i kirken. Det var oftest byboerne, der holdt Blå Mandag. De fattigste konfirmander fejrede Blå Mandag på byens værtshuse.

Anne Sofie Hundebølls interview med bedstefar og bedstemor:

Bedstefar Hardy blev konfirmeret i Grindsted Kirke i 1952. Hans præst hed Poul Poulsen. Min bedstefar gik til præst én gang i ugen, og det var om eftermiddagen. Til præst skulle de lære salmevers udenad, og så skulle de lære noget fra katekismen. Den dag min bedstefar blev konfirmeret, var hele familien inviteret til middag, hvor de som en tradition fik suppe og fløderand. Gæsterne fik også eftermiddagskaffe og aftensmad. Min bedstefar fik 248 kr. og en pung med 10 kr., som han fik af sin gudmor. Nogle dage efter kom naboerne og vennerne + læreren og præsteparret til eftergilde, hvor de fik aftensmad. Læreren holdt en tale.

 

Bedstemor Tove blev konfirmeret i Grindsted Kirke d. 22. marts 1953. Hendes præst var også Poul Poulsen. Min bedstemor gik også til præst én gang i ugen, og hun skulle lære det samme som min bedstefar. I gave fik hun 200 kr., 3 tasker, en sølvhaldskæde, 2 sølvskeer og en cykel og et ur af hendes mor og far.

Helene Søgaards interview med mormor:

Min mormor blev konfirmeret d. 12. april 1959 i Skals Kirke. Hendes præst var Pastor Kiil. Til præst fik de noget for i katekismen og fra Testamentet. Det skulle de kunne sige udenad. Da min mormor blev konfirmeret, holdt de festen derhjemme, for det var ikke normalt at holde den på f.eks. en kro eller et hotel. Min mormor fik 135 kr. ialt + en cykel og andre gaver. Hun fik også et fotoapparat af sine søskende. Min mormor fortalte mig, at de havde gæster i en hel uge efter konfirmationen. Der var mine oldeforældres venner fra bibelgruppen og andre inviteret med.

Mike Poulsens interview med mormor:

Man skulle lære salmer udenad. Man fik ikke mange penge. Mormor husker ikke, at der var nogen, som til konfirmationen fik over 1.000 kr. Der var dengang efterårs- og forårskonfirmationer. Ikke alle havde bil, så de måtte cykle, og der kunne godt være langt til kirke. Til min mormors konfirmation kunne fotografen ikke komme, så hun måtte cykle hen til kirken igen næste dag. Hun måtte have en kam i lomme til at redde sit hår, da hun kom derhen.

Mark Gregersen og René Jensen interviewer Renés nabo:

I gamle dage havde man ikke så mange penge, så man fik ikke så mange gaver. Man skulle lære mange salmer og vers fra Bibelen udenad. Renés nabo huskede godt, hvad han havde fået i konfirmationsgave: en fyldepen og 300 - 400 kr. Han og hans familie holdt fest i laden, hvor der var blevet pyntet flot op. Han fik også nyt tøj. Han blev konfirmeret d. 15. oktober 1941.

Per Fogh Gadebergs interview med farmor:

Min farmor blev konfirmeret den 1. oktober 1939. Dagene inden øvede de sig hele tiden på salmeversene, fordi de skulle kunne dem udenad.

På selve dagen havde farmor en hvid kjole på, som hendes mor selv havde syet. Den var meget flot. I kirken sad pigerne og drengene i hver deres side ligesom i dag. Drengene blev konfirmeret først og så pigerne. De var cirka 25. ialt.

Farmor blev kørt hjem i bil, og det var meget sjældent dengang. De fik suppe og steg, men ingen dessert. Til eftermiddagskaffe fik de kransekage, og det var første gang, man fik det som barn. I gave fik hun 2 tasker og 2 forklæder, ét til almindeligt brug og ét til fine lejligheder. Hun fik et kors af sine faddere, en perlekrans og 24 kr. Midt på eftermiddagen kom læreren og hans kone og fik kaffe og holdt en tale.

Søndagen efter skulle de til gudstjeneste og altergang. Det var en rigtig god dag, og selvom hun er 83 år, ser hun stadig tilbage på det som en meget god dag.

Marianne Lykke Jensens interview med farfar:

Konfirmandundervisningen var én gang om ugen med 1-2 timer i præstestuen, hvor man fik fortalt historier om Gud og Jesus og andre bibelhistorier.

Man fik ikke så mange gaver. Man havde ikke så mange penge dengang, så derfor fik man ikke så mange gaver som i dag. Man kunn f.eks. få en cykel og nogle få penge.

I mange tilfælde blev konfirmationsfesten holdt hjemme med den nærmeste familie.

Når man var blevet konfirmeret, følte man sig mere voksen fra den dag.




Flyt til Hejnsvig
- se bolig og erhverv hos:
Byggegrunde


Din lokale butik



Kontakt webmaster