Præster i Hejnsvig sogn

**********

Vi vil meget gerne høre gode, sjove og troværdige historier om præsterne i Hejnsvig sogn og evt. modtage billeder til brug i kirkebladet.

Sognepræst Frands Pedersen

**********

I præsteartiklerne ønsker vi at tegne en ”mosaik” af hver enkelt af præsterne i Hejnsvig sogn i 1900-tallet. Med ”mosaik” mener vi et farverigt minde-portræt sammenstykket af forskellige erindringsglimt fra sognets beboere om deres daværende præst. Der er således ikke tale om en levnedsbeskrivelse fra fødsel til død eller en detaljeret beskrivelse af hver enkelt præsts data og virke, men vi ønsker at fortælle om personlige egenskaber og karaktertræk ud fra oplevelser, som stadig huskes af nuværende beboere i sognet.

Pastor Verner Zako Groth Andersen, i Hejnsvig Sogn fra 1968 til 1975.

Østjysk gårdmandssøn fra Tørring.

Verner Andersen blev født d. 27. april 1918 i Tørring Sogn ved Vejle i et gårdmandshjem, og vi kan endnu engang konstatere at mange af de Hejnsvig-præsterne gennem tiden har haft kontakt til landbruget på én eller anden måde. Barndomshjemmet var præget af Indre Mission, hvilket også har været tilfældet for mange af Hejnsvig-præsterne. D. 24. september 1943 blev Verner Andersen gift med Paula Petra Theodora Petersen eller Dora som alle har kaldt fru Andersen. Dora var født d. 24. september 1915 og fik sig således en ”fødselsgave” med brylluppet på hendes 28 års fødselsdag. Hun stammede fra Hammer Sogn ved Aalborg. Sammen fik de to døtre. Den ene datter er gift og bor i Skive, mens den anden datter er bosiddende i Paris og er fransk gift.

Til pionergerning i København.

Præstegerningen indledtes med den teologiske embedseksamen i 1945 efterfulgt af første præsteansættelse ved Lundehuskirken i København fra 1946 til 1950. Opholdet ved Lundehuskirken var en særlig oplevelse for Verner Andersen, idet dette københavnske sogn var inde i en stor udvikling sidst i 40’erne. Helt op til 1900-taller var Emdrup kvarteret et landbrugs- og gartneriområde, hvor der kun boede få mennesker, men med indlemmelsen i Københavns kommune i 1901 begyndte der at ske noget. I 30-erne gik det stærkt. Det første etagebyggeri var Ryparken med 1000 lejligheder. Fra 1927 var Grundtvigskirken sognets kirke, men den lå langt væk. Enten måtte man gå eller også tage tre sporvogne. Da samlede en kreds af borgere med det mål at etablere Lundehus sogn som et selvstændigt sogn med egen kirke. Kredsen havde sit udspring i Indre Mission og holdt bl.a. fælles bibeltimer og friluftsmøder, hvor Indre Missions orkester spillede mellem boligblokkene.

Sognebeboere af kommunistisk observans var stærkt utilfredse med at skulle lægge ører til et vækkelsesmøde, og friluftsmøderne måtte opgives.  Problemerne med at skaffe egnede lokaler blev løst takket være Sankt Lukasstiftelsen, som tilbød at stille sin kirke til rådighed for søndagsgudstjenester.  En tekstilfabrikant tilbød herefter at bygge en midlertidig kirke på Rygårds Allé. Kirken ville han gratis stille til rådighed i 10 år for menigheden, hvis de selv kunne indsamle 5.000 kr. Da denne kirke kun var til låns måtte menigheden hurtigt i gang med at skaffe penge til den endelige kirke. Det var i denne pioner- og kirkerejsningsperiode Verner Andersen som helt ny præst kom til Lundehuskirken. Der blev i efterkrigstiden holdt kirke-basarer med 10.000 deltagere, og man indsamlede ved en enkelt basar 177.000 ved hjælp af 600 frivillige. Verner Andersen forlod sognet midt i denne periode. Den nuværende kirke blev påbegyndt i 1955 og indviet d. 1. december 1957.

Herefter gik turen til Jylland, nærmere bestemt til Himmerland til præsteembedet i pastoratet med tre kirker: Kgs. Thisted, Binderup og Durup sogne, hvor Verner Andersen var præst indtil 1962. Her engagerede Verner Andersen sig ved bl.a. at være med til at oprette Borremose Ungdomsskole, som han i en årrække var formand for. Skolesagen lå ham meget på sinde, og derigennem mødte han også som præst befolkningen i en kulturel tilgang. I samme periode blev han også valgt ind i bestyrelsen for indenlandsk sømandsmisison og var aktiv i sømandsmissionens arbejde i mange år. I Himmerland forstærkedes Verner Andersens tilhørsforhold til Indre Mission, og den gode kontakt til folk i Himmerland varede ved, så også i Hejnsvig Sogn fik familien Andersen besøg fra nord!

I årene 1962 – 68 var pastor Verner Andersen ved Sct. Johannes Kirken i Herning, og herefter stod der Hejnsvig i adressebogen ud for Dora og Verner Andersen i de næste 7 år. Hejnsvig var faktisk ”præsteløs” i næsten 3 måneder efter afskedsgudstjenesten med pastor Vestenaa d. 4. august 1968. Det blev til gudstjenester og kirkelige handlinger ved mange forskellige nabopræster, indtil søndag d. 27. oktober 1968, hvor der blev holdt indsættelsesgudstjenester i Hejnsvig og Vesterhede Kirker.

Velkomsthilsen fra kirkebladet i november 1968

Når vi tænker på den gerning, der nu ligger foran os i Hejnsvig sogn og ved Hejnsvig og Vesterhede kirker, så vil vi gerne, at det, som ordet ”medarbejder” giver udtryk for, måtte komme til at dække over arbejdet i fremtiden.

…

Vi vil gerne betragte os selv som medarbejdere, og vi håber, at I vil modtage os som medarbejdere.

Jeres

Dora og Verner Andersen

Et glad og åbent menneske.

Pastor Verner Andersen beskrives som et glad menneske, der kunne li’ at være sammen med andre mennesker. Han havde altid let ved at komme i kontakt med andre, og er det sket, at han har forløbet sig, så var han aldrig bange for at give en undskyldning. Han var også ofte den første til at indrømme, hvis og når der var anledning til at tage ved lære af fejltrin. ”Ordensmenneske” er et andet prædikat, som blev hæftet på sognets nye præst, bl.a. skulle bilen altid være vasket, støvsuget og helt i orden! Han var god til at organisere og var en stor hjælp for bibelkredsene med vejledning til det praktiske i kredsene og med spørgsmål til samtale i kredsene.

Verner Andersen havde den sorg at miste sin kone Dora, som døde d. 4.august 1973. I hele den tid præsteparret havde boet i Hejnsvig, havde Dora været syg, men mange husker Dora som en humoristisk og glad person. Det var Verner Andersen selv, som begravede sin kone, og han prædikede over ordene fra Davids Salme i det Gamle Testamente, nr. 139, vers 1 – 12. Fra sognet var der en ualmindelig stor deltagelse ved begravelsen, men derudover også repræsentanter fra Indenlandsk Sømandsmission, Indre Mission i Danmark, Brødremissionærer i Danmark, Menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke i Herning, Borremoses Ungdomsskole, samt venner og kirkebetjening fra Kgs. Thisted, Durup og Binderup. Det store følge sluttede op om mindesamværet på Ungdomsgården i Grindsted, hvor sognepræst Hartvig Wagner, Herning, sluttede med andagt. I september-kirkebladet for Hejnsvig Sogn rettede pastor Verner Andersen en stor tak til menigheden ”for den kærlige deltagelse, som I har vist os under min kones lange sygeleje, ved hendes død og begravelse. Tak for forbøn og for menighedens fællesskab, det har været mig en stor trøst og opmuntring i en svær tid”.

Generalsekretær for Indre Mission.

Et langt livskald afsluttes.

Efter kort tids sygdom døde Verner Andersen d. 30. maj 1999. Han var frisk og aktiv til det sidste, og med hans død har mange mistet en trofast ven og forbeder. Begravelsen foregik fra Sct. Michaelis Kirke i Fredericia, hvor Anna og Verner Andersen havde deres faste tilhørsforhold gennem mange år. Et stort følge af familie og venner og mange tidligere præstekolleger og medarbejdere fra Indre Mission var også mødt frem til den sidste afsked. Begravelsen blev foretaget af sognepræst Bent Østergaard. Efter højtideligheden i kirken samledes det store følge i kirkens menighedshus til kaffebord. Mange havde ordet for at bringe en hilsen og et mindeord eller for at foreslå en salme.

Begivenheder i hejnsvig Sogn under pastor Verner Andersen.

Uddrag af Kirkeblad for Hejnsvig sogn, april 1972

*********