Årsmøde i Hejnsvig lokalråd den 25 november 2021
Årsmøde i Hejnsvig lokalråd. D. 25. nov. 2021
Styregtuppens beretning
Mathias Sønderlund Larsen arrangerede traktortræk i Hejnsvig i september, et fantastisk godt initiativ, og en stor tak til Mathias og alle der hjalp ham. Tak for de 130 tusind som blev givet til det nye samlingssted i Hejnsvig ved den nye skole
En anden ting der også fortjener ros , er arbejdet med stier i og omkring Hejnsvig. Her er der nu et konkret projekt ”Naturoplukker for børn og unge i Hejnsvig” ved spejderhuset i Hejnsvig.
Der er flere der har arbejdet med stier og i aften vil Sune orientere om stiprojektet.
Så har vi også hele skole projektet hvor der er et udvalg der gør en kæmpe indsats der. Torben og Steen vil orientere om dette i aften.
Byggegrunde har også ligget meget stille bl. a. på grund af Corona. Nu er arbejdet med byggegrunde ved Østerbo kommet i gang igen. Der er nu opstået nye udfordringer, det er især forventede priser på de nye grunde som er alt for høje. Majbrit kommer kl. 2030 og orienterer fra et møde i aftes.
Vi skal nu i aften have orientering om: Sti projektet- skole projektet og byggegrunde, jeg tror vi har brug for lige et blive orienteret om hvor langt de forskellige projekter er, og om vi kan og skal gøre noget fra Lokalrådet.
Tak til alle som har arbejdet videre med de nævnte projekter det sidste år, det har været vanskeligt på grund af Corona.
Beretning fra årsmøde 0g generalforsamling
LOKALRÅDSMØDE
ÅRSMØDE
25.11.2021
Referant. Sten Møller
DAGSORDEN
| BESLUTNING | ANSVARLIG |
| Laurits Heick foreslået og valgt.
|
|
| Steen Møller valgt |
|
| -
|
|
| Formanden fremlagde sin beretning.
Orientering om stiprojekt v. Sune:
Orientering om skoleprojekt v. repr. fra arbejdsgruppen:
Beretning godkendt.
|
|
| Regnskabet gennemgået og godkendt uden bemærkninger.
|
|
| Ingen
|
|
| Ingen aktuelle planer grundet et år med corona. De vigtigste projekter er ny skole, stiprojekter og nye byggegrunde
|
|
| Borgerforeningen: Rene overtager for Hans
Erhvervsforeningen: Der kommer en ny repræsentant i stedet for Tove.
Torben og Ove er valgt på frie mandater.
|
|
| Genvalg af Johnny Hansen |
|
|
|
|
ÅRSMØDE I HEJNSVIG LOKALRÅD 21 NOVEMBER 2019-11-2019
Et spændende år er gået, der sker meget på et år, men meget ændres også det vi var optaget af for et år siden er ændret til i dag. For et år siden var det renovering af skole og vores mulighed for brug af klynge 1 der var højt prioriteret.
Byrådet har nu besluttet der skal bygges ny skole i Hejnsvig, det er vi meget glade for, med en ny skole næsten ny børnehave og hal, har vi meget af det der betyder noget for bosætning og tilflyttere af nye borgere. Vi skal så som lokalråd og borgere i Hejnsvig arbejde for at vi bevarer vores daglig brugs og andre forretninger, dertil kommer alle vore foreninger og ikke mindst mulighed for fritidsaktiviteter, det gælder for alle aldersgrupper.
Her står vi med en opgave. På tirsdag har vi borgermøde med workshop hvor en af temaer er: SAMMENHOLDETS BY: skolen, hallen og børnehaven skal det være omdrejningspunkt for byen, hvad skal der ske i området omkring skolen, er det her vi skal have vore fritids og kulturelle aktiviteter om nogle år? Ja det tror jeg kunne være rigtig godt, jo flere aktiviteter vi kan samle giver mere liv og sjovere sted at komme. Den helt store opgave nu er derfor, hvad gør vi indtil det her er en mulighed, hvad gør vi de næste 4 år? Fitnesscenter-E-sport-dans-mødelokaler m.m. har vi snakket om flere år uden der er sket noget. Hvad skal vi gøre, har i forslag?
Der er også sket meget udover ny skole, vi kan glæde os over.
Cykelsti helt til Hejnsvig fra Grindsted i 2020. Jeg er overbevidst om, at cykelstier fra Hejnsvig til Billund og til Grindsted er et aktiv for vores by. Der er kommet lidt gang i boligbyggeri og salg af grunde, nye byggegrunde er også et tema på borgermødet på tirsdag. Hvordan vil vi bo er det lejligheder eller huse som vi kender, hvor er det mest attraktiv at tilbyde nye grunde. Dertil kommer hele trafik problematikken i Hejnsvig, det har vi også drøftet det sidste år, og det bliver også et tema på borgermødet.
Hejnsvig udviklingspulje har også i år uddelt tilskud til aktiviteter til gavn for byen. Jeg vil også her gerne rette en stor tak til Markedsudvalget- Skrotbanden og Julemarkedsudvalget uden det arbejde de laver var det ikke muligt.
Byvandring som Thea med hjælp fra andre står for går også rigtig godt. Der var 58 som trodsede regnvejret og vandrede og så naturen og svenskehullerne vest for Vesterhede, tak for det. Og jeg tror næsten Thea har en tur klar til næste år.
BLDR som jeg tidligere har nævnt, gør også noget for at gøre opmærksom på at der også sker noget i Billund kommune uden for Grindsted og Billund. Det er turisme og bysanering der arbejdes mest med nu.
Jeg vil slutte med at sige tak til foreninger og borgere i Hejnsvig/Donslund for et godt samarbejde. Tak til dem der sørger for at bynet og infoskærme fungerer Og et tak til bestyrelsen og vore byrådsmedlemmer for et rigtig godt samarbejde.
Ove Møberg
Referat fra årsmøde i Hejnsvig Lokalråd tirsdag den 21 nov. 2019 i Hejnsvig skole.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
Laurits Heick valgt
2. Valg af referent
Jørgen Johansen valgt
3. Valg af stemmetællere
Ingen valgt
4. Styregruppens beretning
Beretning ved Ove Møberg, drøftelse og uddybning.
Tidshorisonten mht. bygning af ny skole blev drøftet i nogen længde bl.a. i forhold til at faciliterer foreningslivet i den mellemliggende periode. Der var stor enighed om at bibeholde presset på kommunen og sikre at projektet bliver til virkelighed.
Beretning godkendt
Beretning vedlagt.
5. Godkendelse af årsregnskab for det forløbne år
Regnskab aflagt ved Tove Brink, drøftelse og uddybning.
Vi henstiller til at div. underregnskaber følger kalenderåret af hensyn til det overordnede regnskab fra lokalrådet
Regnskab godkendt.
Regnskab vedlagt
6. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag
7. Orientering om styregruppens planer og aktiviteter og budget
Indeholdt i beretning.
8. Valg af medlemmer til styregruppen
Ingen på valg og ingen ændringer
9. Valg af revisor
Johny Hansen fra Sparekassen Kronjylland er genvalgt
10. Eventuelt
Intet
Kaffe
Referat fra årsmødet i Hejnsvig Lokalråd torsdag d. 22. november 2018 kl. 19.00 på Hejnsvig skole.
16 deltagere. Der var afbud fra lokalrådsmedlemmerne Steen Møller og Karsten Pedersen. Formanden Ove Møberg bød velkommen og glædede sig over det pæne fremmøde.
- Valg af dirigent.
Laurits Heick blev valgt og konstaterede lovligheden af årsmødet.
- Valg af referent.
Arne V. Thomsen blev valgt.
- Valg af stemmetællere.
Punktet tages op, såfremt det bliver aktuelt.
- Styregruppens beretning.
Formanden aflagde beretning. Det har været et spændende år, hvor især arbejdet med fremtidens brug af klynge 1 har fyldt meget. Der har været afholdt gode og konstruktive møder med kulturchef Rasmus Kaufmann. Lokalrådet ser gerne at alle fritidsaktiviteter samles i klynge 1, når skolerenoveringen er afsluttet i 2022. På borgermødet i marts 2018 kom der flere forslag og ønsker bl.a.: flere omklædningsfaciliteter, flere depoter, fitness, linedance samt et egentligt mødelokale mm. Unge og Kulturudvalget er meget positiv indstillet over for de lokale ønsker om et samlende aktivitetscenter, hvilket også kom til udtryk under årets kommunale budgetforhandlinger. Lokalområdets udfordring er, at det desværre først kan blive en realitet fra 2022.
Hejnsvig Udviklingspulje har uddelt tilskud til seks forskellige aktiviteter/begivenheder på i alt 61.749,90 kr. Hvilke aktiviteter, der er tale om fremgår af regnskabet. Formanden rettede en tak til skrotbanden, markedsudvalget, julefrokostudvalget. Uden dem var der ingen penge i Udviklingspuljen.
Infoskærmen i Brugsen fungerer godt. Der gratis reklamer frem til 1. juli 2019. Udfordringen er infoskærmen på skolen efter kl. 16.00. Bynettet er blevet moderniseret. Det ser rigtig godt ud. Men foreningerne skal blive bedre til at benytte Bynettet. Man retter direkte henvendelse til Laurits. Hold byen ren er ligeledes i god gænge. Byvandringerne er en stor succes. Der bliver en byvandring medio august 2019 til enten Svenskehullerne eller Fugdal Mose. Stor tak til Thea.
Såvel i Billund Landdistriktsråd, BLDR som i lokalrådet diskuteres oprettelse af en bysaneringspulje. Såfremt kommunen skyder 1 mio. kr. i og de enkelte lokalråd (8 i alt) også bidrager, så er man i gang. Turisme og cykelstier hænger også sammen. Man skal kunne komme rundt over alt i kommunen på cykelstier. Mange turister vil gerne opleve andet end de store turistattraktioner i Billund By. Problemet med linedanserne og det utætte tag på det gamle klubhus skal der findes en løsning på. Ingen har interesse i, at lindanserne evt. forlader byen. Lokalrådet vil gerne fortsætte med at have 1 – 2 årlige møder med de tre lokale byrådsmedlemmer.
Formanden sluttede sin beretning af med at takke den øvrige bestyrelse for et godt arbejde og samarbejde.
- Godkendelse af årsregnskab for det forløbne år.
Kasserer Tove Brink fremlagde regnskabet for året 1.7.17 – 30.6.18. Driftsregnskabet for Hejnsvig Lokalråd viser et overskud på 3.686,17 kr. Udviklingspuljen har haft indtægter på 81.940,43 kr. og har udloddet 61.749,90 kr., hvilket giver et overskud på 20.190,43 kr. Hejnsvig Marked gav i 2017 et overskud på 20.113,28 kr. mens det i 2018 har givet et overskud på 56.707,88 kr. Det er dog et problem at alle markedsudgifter ikke er betalt ved udgangen af regnskabsåret. Kasserer Johnny Hansen har dog sagt god for regnskabet.
Derefter var der debat om såvel punkt 4 som punkt 5. Velkomstpakken er meget populær. Der flytter og så unge familier til byen, bl.a. 2 unge familier fra Billund. Der skal findes en løsning på linedansernes aktuelle problem. Men det er problematisk at ofre flere 100.000 kr. på en bygning, som skal rives ned om 3½ år. Der har netop været afholdt et fællesmøde mellem Lokalrådet, Erhvervsforeningen og Borgerforeningen: man er enige om, at der mangler attraktive byggegrunde og lejeboliger i byen. Årsmødet opfordrede Lokalrådet at kontakte bygmestre uden for Hejnsvig for at få gang i sagerne. Laurits orienterede om Bynettet. Arbejdet med det nye bynet skulle gerne være afsluttet i denne uge. Fremover vil Keld Stampe bistå med bynetsarbejdet. Infoskærmene kører nu OK. Thea roste kassereren for et godt arbejde. Derefter blev såvel beretning som regnskab enstemmigt godkendt.
- Indkomne forslag.
Intet.
- Orientering om styregruppens planer og aktiviteter og budget.
Punktet blev behandlet under punkt 4. Lokalrådet har ikke noget budget.
- Valg af medlemmer til styregruppen og meddelelse om nyvalgte/udpegede medlemmer fra foreninger og institutioner.
De udpegede medlemmer af Lokalrådet fortsætter alle. De 2 medlemmer uden mandat, Ove Møberg og Torben Jensen blev genvalgt.
- Valg af Revisor.
Johnny Hansen blev genvalgt.
- Eventuelt
Formanden takkede endnu en gang Skrotbanden. Ellers intet til referat.
Hejnsvig, d. 23.11.18. AT Laurits Heick, dirigent Arne V. Thomsen, referent
Årsberetning Lokalråd 2016
Beretning. Årsmødet torsdag d. 17.11.16.
Velkommen til årsmødet 2016. Det er blevet tid til at berette lidt om, hvad der er sket i årets løb og at se lidt frem.
Hejnsvig Udviklingsplan.
Lokalrådet har i det forløbne år brugt mange kræfter på udarbejdelsen af den nye udviklingsplan for Hejnsvig. Vi besluttede, at Tenna Tychsen skulle være tovholder og stå for det praktiske arbejde. Arbejdet blev indledt med en borgerworkshop torsdag d. 4. februar. Borgerworkshoppen var ganske velbesøgt med ca. 55 deltagere. I aftenens løb fik vi rigtig mange gode input, som Tenna samlede op på. Interessen samlede sig dog primært om 3 indsatser:
· 1. Natur, kultur og fritidstilbud
· 2. Fællesskaber og sammenhold
· 3. Mobilitet
Punkt 1 skal vi bruge som motor for øget bosætning. Ved stagnation kan vi ikke forvente at kunne beholde de nuværende offentlige og private services . Vi skal også forsøge at få liv og aktiviteter i byens tomme butikker. Tanken om, at Ungdomsskolen kunne overtage den gamle elektrikerforretning har været bragt på bane. Det kunne være fantastisk med et ungdomshus midt i byen! I sidste uge var der en billardspiller, som foreslog, at billardklubben kunne overtage den gamle købmandsforretning. Der er altså ideer nok. Sker der ikke snart noget bør bygningerne efter min opfattelse rives ned, da vi ikke kan være tjent med et par øjenbæer så centralt i byen.
Punkt 2 fortæller os, at vi skal blive bedre til at koordinere tingene i Hejnsvig. Rammerne for børnenes og de unges fritidsliv skal også være i orden. De unge efterlyser en café eller et værested for de 13 til 18 årige. Et ungdomshus i den nedlagte elektrikerforretning kunne være en del af løsningen.
Punkt 3. Mobilitet er optager borgerne meget. En god offentlig transport er en forudsætning for udvikling og vækst. Uden ordentlige trafikmuligheder kan vi ikke holde på de unge og på seniorerne. Vi er meget glade for, at rute 179 har 9 daglige ture til og fra Billund. I dag har jeg så fra Billund Kommune fået oplyst, at Sydtrafik planlægger at ændre på ruterne fra juni 2017. Det foreslås, at rute 179 fremover ikke skal gå via Hejnsvig. Til gengæld skal Holstedbussen, rute 283, fremover gå til Billund via Hejnsvig. Antallet af afgange foreslås reduceret til 7 daglige ture og kun på skoledage. Der er altså tale om en klar forringelse. Ved samme lejlighed mister Vesterhede sin busforbindelse til Hejnsvig og Grindsted. Der er efter min opfattelse tale om klare forringelser. Lokalrådene har fået høringsfrist frem til 22. november 2017, hvilket er en uforskammet kort høringsfrist. Seneste: kl. 16.30 meddelte kommunen, at høringsfristen udskydes til d. 29. november.
Der er altså nok at give sig i kast med for borgerne og for det nye lokalråd.
Lokalrådet planlægger at afholde et nyt borgermøde i starten af det nye år for at få konkretiseret mange af udviklingsplanens ideer.
Udviklingsplanen for Hejnsvig frem til 2022 er nu færdig og trykt. Den vil blive husstandsomdelt til alle borgere i Hejnsvig og Donslund området sammen med næste nr. af Kirkebladet.
Bynettet og Facebook.
Bynettet har efterhånden nogle år på bagen. På bynettet kan man holdes sig ajour med, hvad der sker i byen og omegnen. Men kalenderen kan udnyttes bedre. Alt for mange foreninger og institutioner benytter kun deres egne hjemmesider. Derfor bliver tingene stadig ikke koordineret godt nok. Der skal lyde en fornyet opfordring til foreningerne om at benytte bynettet. Stor tak til Laurits og det øvrige bynetudvalg, som gør en stor indsats. Vi er godt klar over, at de unge og yngre er mere til Facebook end til bynettet. Derfor vil facebook også fremover komme til at spille en større rolle.
Hejnsvig Udviklingspulje.
I det sidste års tid har Lokalrådet arbejdet på at få oprettet Hejnsvig Udviklingspulje. Puljen skal være med til at profilere vort område og i det hele taget støtte sammenholdet og udviklingen i hele Lokalrådets område.
Arbejdet er nu færdigt. Det har taget lang tid, for der er mange interessenter. Udviklingspuljen skal administreres af en arbejdsgruppe under Lokalrådet. Arbejdsgruppen består af 5 personer med repræsentanter fra Markedsudvalget, Julefrokostudvalget, Skrotbanden, formanden for Lokalrådet samt yderligere 1 repræsentant fra Lokalrådet. Jeg har i dag fået oplyst, at Markedsudvalget nu er klar til at overføre ikke mindre end 90.000 kr. til Hejnsvig Udviklingspulje. Udvalgene er for ca. 14 dage siden blevet bedt om at udpege repræsentanter til Hejnsvig udviklingspulje, så arbejdet kan komme i gang.
Velkomstmødet d. 13. september og velkomstkurven.
Tirsdag d. 13. september afviklede Lokalrådet for 2. år i træk et velkomstmøde for tilflyttere. Mødet var annonceret i Ugeavisen, ved opslag i Brugsen samt ved overrækkelse af indbydelsen til de tilflyttere, som vi havde kendskab til. Vi får nok ikke fat på alle, da dataloven forbyder kommunen at give os adresser på tilflyttere. Der deltog 3 hold tilflyttere, som alle gav udtryk for at det havde været et godt arrangement. Lokalrådet efterlyser i øvrigt gode ideer til, hvordan vi får fat på flere af tilflytterne! Lokalrådet har igennem længere tid arbejdet på at få lavet en velkomstkurv til alle tilflyttere. Kurven blev uddelt til deltagerne i velkomstmødet. Det er en rigtig flot kurv med mange gode sager og informationer. Kurven er sponseret af det lokale erhvervsliv, foreninger og af Lokalrådets egne midler. Der skal herfra lyde en rigtig stor tak til de virksomheder og foreninger, som har ydet bidrag.
Efterfølgende har Lokalrådet uddelt yderligere 10 velkomstkurve til nye tilflyttere.
Dialogmøde med Økonomiudvalget d. 11.10.
Billund Kommune vedtog sidste år en ny landdistriktspolitik. Ifølge denne afholder Økonomiudvalget i hver valgperiode et dialogmøde med hvert enkelt lokalråd. Økonomiudvalget afholdt alle møderne tirsdag d. 11. oktober. Hejnsvig Lokalråd var så heldige at vi fik foretræde først, mens politikerne stadig væk var friske i hovederne, selv efter et langt ordinært økonomiudvalgsmøde. På mødet præsenterede vi vor nye udviklingsplan samt fortalte om vores ønsker vedr. fx byggegrunde, flere lejeboliger, en kommunal nedrivningspulje, offentlig transport og cykelstier.
En anden side af landdistriktspolitikken er, at lokalrådet skal have et årligt dialogmøde med kommunens landdistriktskoordinator. Det nye Lokalråd skal derfor have aftalt et møde med hende inden jul.
I det nye kommunale budget for 2017 er afsat en pulje på 200.000 kr., som det er tanken, at Billund Landdistriktsråd skal fordele til mindre projekter i de enkelte lokalråd, på max 15.000 kr. pr. projekt. Det er ikke et ønske, der er groet i Landdistriktsrådets eller lokalrådenes have. Vi havde hellere set, at hvert enkelt lokalråd fik et mindre beløb til egne projekter, hvilket vi tidligere har givet udtryk for overfor borgmesteren. I landdistriktspolitikken blev det netop understreget, at BLDR ikke ønskede bevilgende myndighed.
Cykelstier, øvrige stier og beplantning.
Vi glæder os stadig over den nye cykelsti mellem Hejnsvig og Gyttegård, som blev indviet for 1½ år siden. Stien bliver heldigvis flittigt brugt. Men vi er ikke i mål hvad angår cykelstier. Vi har meddelt kommunen, hvilke prioriteringer vi har til den nye stiplan: 1. cykelstien til Hejnsvig fra Boldingvej skal gøres færdig. Der mangler ca. 4 km., det meste af denne strækning kan følge det gamle banelegeme. Cykelstien vil kunne afsluttes ved byskiltet på Løvlundvej eller ud til Bredgade ved byskiltet. 2. etablering af cykelsti langs Kirkevej videre til Vesterhede. 3. etablering af cyklesti til Vorbasse. Det ser desværre ikke ud til, at vores ønsker bliver opfyldt i første omgang. Teknik og miljøudvalget har besluttet, at en cykelsti fra Loft til Eg og fra Vorbasse til Gyttegård har første prioritet.
Siden sidste årsmøde er der, på lokalrådets initiativ, blevet etableret en ny stenmelssti fra Søgårdparken til Langmosevej. Stien ligger i forlængelse af den allerede eksisterende sti vest for Skovhøjen og Søgårdparken.
Stien langs det gamle banelegeme fra Klodhøjvej til Østerbo trænger til en kærlig hånd. Stenmel på stien ville være en god løsning. Endelig kunne det også være en god ide med en trappe på Hjertestien, hvor denne mod nordøst går op på den gamle jernbanevold.
I november sidste år plantede Lokalrådet 21 søjleløn langs Søllingdalvej. Træerne blev plantet i 7 grupper med 3 i hver. Træerne er helt klart med til at forskønne området. Desværre blev et af træerne knækket af vandaler i juni måned. Park og Vej har imidlertid lovet, at de omkostningsfrit vil plante et nyt træ i dette efterår.
Ren by.
Også i år tog en gruppe initiativ til opsamling af affald i form af dåser, pap, plastik, hundehøm hømposer m.m. Det fandt sted i april, så byen var fejet og prydet forud for årets konfirmationer. Rigtig mange deltog i år. Man startede med kaffe og rundstykker og sluttede af med grillpølser. Tak til deltagerne og ikke mindst initiativgruppen. Lokalrådet har besluttet at give et mindre tilskud til næste års forplejning.
Afslutning.
Som det fremgår, er der nok at se til for Lokalrådet. Det er et spændende arbejde, som forhåbentlig er til glæde for borgerne og til gavn for byens og områdets udvikling. For at få det fulde udbytte af arbejdet er det vigtigt, at alle områder og foreninger er repræsenteret i Lokalrådet, som foreskrevet i vedtægterne. Det har desværre ikke været tilfældet i det sidste 1½ års tid. Arbejdsopgaverne er mange; også af den grund er det vigtigt, at Lokalrådet er fuldtalligt.
Efter knap 3 år som formand meddelte jeg i juni, at jeg stopper i forbindelse med dette årsmøde. Det har været 3 rigstig spændende og lærerige år. Jeg vil gerne takke mine lokalrådskolleger og øvrige samarbejdspartnere for et rigtig godt samarbejde.
Det skal også lyde en stor tak til Børge Skriver og Svend Højrup, som ligeledes har besluttet at træde ud af Lokalrådet.
Med disse ord overlader jeg beretningen til en forhåbentlig god og konstruktiv debat.
Beretning Hejnsvig Lokalråd 2015
Beretning. Årsmødet i Hejnsvig Lokalråd tirsdag d. 24.11.15.
Velkommen til årsmødet. Det er blevet tid til at se tilbage på året, der er gået. Og til at se fremad.
Helhedsplan og udviklingsplan.
Som jeg omtalte i beretningen på årsmødet sidste år har vi nået de fleste af de mål, vi satte os i helhedsplanen fra 2011. Jeg behøver blot at nævne færdiggørelsen af vores nye hal, sammenlægning af skole og børnehave, søanlægget ved Højene.
Men vi skal videre. Stilstand er lig med tilbagegang.
Derfor har lokalrådet taget initiativ til opstart af en ny udviklingsplan for sognet, som skal afløse den gamle helhedsplan. I juli måned søgte vi Billund Kommunes Landdistriktspulje om midler til dette arbejde. Pengene blev bevilget i september. Vi har i lokalrådet besluttet, at Tenna Tychsen skal hjælpe os med udarbejdelsen af den nye udviklingsplan. Tenna Tychsen kender flere af jer; idet det var hende, der hjalp os med Kulturarvsprojektet fra 2013.
Vi håber derfor, at rigtig mange borgere vil møde op, når vi inviterer til borgerworkshoppen i hallen torsdag d. 4. februar fra kl. 17.00 – 21.00. Vi skal gerne have rigtig mange gode ideer på bordet, som vi kan arbejde videre med. Hejnsvig skal fortsat være et rart og godt sted at bo. Og vi skal gøre byen til at attraktivt sted for tilflyttere!
Udviklingspulje.
Vi mangler en udviklingspulje i Hejnsvig. Formålet med udviklingspuljen skal være at støtte arrangementer i byen med det formål at profilere byen og i det hele taget støtte sammenholdet og udviklingen i området. Puljen skal være økonomisk back up for disse arrangementer og administrere evt. overskud/underskud. Det er tanken, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som et udvalg under Hejnsvig Lokalråd. Hejnsvig Lokalråd vil så som forening skulle stå som juridisk garant for puljen. Jeg ser gerne, at der i et sådant udvalg kommer repræsentanter fra markedsudvalget og fra udvalget, som stod for indsamling til vor nye hal. Såfremt vi opretter en udviklingspulje, skal der udarbejdes et sæt vedtægter, som jeg ved, nogle allerede har arbejdet med.
Velkomstmøde.
Torsdag d. 17. september afviklede lokalrådet et velkomstmøde for tilflyttere. Vi havde fået udarbejdet invitationer på både dansk, engelsk og russisk. Registerloven forhindrer, at lokalrådet får adresser på tilflyttere fra Folkeregistret. Men alligevel fik vi kontakt til rigtig mange tilflyttere ved hjælp af mund til mund metoden. Desværre mødte kun 5 tilflyttere op til velkomstmødet. De fremmødte var til gengæld meget tilfreds med aftenens forløb. Lokalrådet har evalueret aftenen, og vi har allerede besluttet, at vi afholder et nyt velkomstmøde tirsdag d. 13. september næste år. Vi vil opfordre naboer til nye tilflyttere om, at tage tilflytterne ved hånden og tage med til velkomstmødet. I øvrigt modtager vi gerne forslag til, hvordan vi får fat på flere.
Turismeprojektet.
Via Billund Landdistriktsråd har Lokalrådet de sidste 3 år været involveret i et projekt vedr. turismeudvikling i landsbyer og landdistrikter i Billund Kommune. Billund By har de seneste årtier udviklet sig til en af de største turistmagneter i Danmark. Småskalaturismen, som projektet også kaldes, går ud på, at få turisterne til at få øjnene op for, at Billund Kommune har meget andet at byde på end Legoland og Lalandia. Vi har en skøn natur og i vort område har vi endvidere den unikke Grene Sande og den smukt beliggende golfbane. Jeg er overbevist om, at turisterne, når de har været nogle dage i Billunds 2 store turistattraktioner, har behov for og lyst til at se noget autentisk natur. Og der har vi som sagt meget at byde på. Vort ønske om flere cykelstier skal også ses i denne sammenhæng. Mange turister ønsker også et alternativ til de megastore hoteller i Billund. Alene i projektperioden er der i postdistrikt 7250 oprettet 2 nye velbesøgte B & B.
Velkomstpakke.
Lokalrådet har gennem længere tid arbejdet på at få lavet en velkomstpakke til tilflytterne. Men det tager desværre længere tid, end vi havde forudset. Men vi giver ikke op.
Pixibogen.
Pixibogen, som er udarbejdet på Kulturarvsrapporten, er nu langt om længe blevet færdiggjort. Først da vi fik bevilget penge fra Landdistriktspuljen kunne vi gøre arbejdet færdigt. Pixibogen findes både på dansk og på engelsk. Jeremy Watts har oversat Pixibogen til engelsk. Stor tak til Jeremy. Pixibogen vil blive omdelt i lokalrådets område sammen med næste nr. af Kirkebladet. Pixibogen er allerede placeret i Brugsen, lokale B & B, Billund Erhvervsfremme og på Museet.
Bynettet.
Der arbejdes hele tiden på at gøre Bynettet mere spændende, mere brugervenligt og til et værdifuldt arbejdsredskab for hele lokalsamfundet. Men det helt afgørende, at alle foreninger og institutioner benytter Bynettet og ikke mindst bruger kalenderdelen. Vi modtager meget gerne forslag til ændringer og forbedringer af Bynettet. Jeg vil gerne her rette en stor tak til Torben Madsen, Finn Nielsen og ikke mindst til Laurits Heick, som hver dag arbejder med Bynettet.
Offentlig transport.
I min beretning for et år siden omtalte jeg, at der nok ikke var mange chancer for at få forbedret den offentlige transport fra Hejnsvig. I midten af november blev mine lidt pessimistiske forudsigelser heldigvis gjort til skamme, da jeg erfarede, at busrute nr. 179 fra 13. december fremover har følgende rute: Vejen – Vorbasse – Hejnsvig – Billund. Der vil dagligt være 9 dobbelture med ca. 2 timers mellemrum ; i weekender og på helligdage vil der være 4 – 5 daglige dobbelture. Vi har i mange år ønsket en busrute til Billund. Nu sker det altså. Det er også værd at bemærke, at vi fremover kan komme med bus fra Hejnsvig i weekenden. Det er godt nok mange år siden det sidst var muligt. Det bliver nu meget lettere for vore unge mennesker at komme til deres fritidsjob i Billund, ligesom det bliver lettere for vore ældre at besøge pårørende på Billund Plejehjem. På hverdage kører bussen fordi de store arbejdspladser på Kornmarken og Havremarken. Det er fantastisk, at vi nu får direkte busforbindelse til både lufthavn og den kommende jernbane. Sammenholdt med de lave fjernvarmepriser har vi nu alle muligheder for at få folk til at flytte til Hejnsvig.
Det er glædeligt, at flere og flere har fundet ud af at benytte Flekstur, som er et godt alternativ til Taxa, når bussen ikke kører. Det er også blevet lettere at finde ud af, hvordan man gør, efter at der nu i hver uge er en lille annonce på de kommunale informationssider i ugeaviserne. Annoncen er der i øvrigt på initiativ af Hejnsvig Lokalråd.
Cykelstier.
I foråret blev den nye cykelsti fra Hejnsvig til Gyttegård indviet. Den har godt nok været mange år undervejs, men nu er den der. Det glædeligt, at den bliver flittigt brugt af både cyklister og det løbende folk, men den bliver jo brugt af folk, som bare vil ud på en lidt længere spadseretur. Herligt.
Men vi slutter ikke her. Billund Kommune bad i sommer om at få forslag til nye cykelstier. Lokalrådet har fremsendt 3 forslag i prioriteret rækkefølge:
1. Færdiggørelse af Grindsted – Hejnsvigstien fra Boldingvej til Hejnsvig langs det gamle TKVJ jernbanelegeme.
2. Cykelsti fra Stenderup-Krogager via Vesterhede til Hejnsvig (Egebjerg Landevej og Kirkevej). Det er et ønske, som Stenderup-Krogager Lokalråd også har.
3. Cykelsti fra Vorbasse til Hejnsvig langs det gamle banelegeme. Det er et projekt, som Vorbasse Lokalråd arbejder med.
Stier og beplantning.
Et stiudvalg har i sommer fået accept af, at der etableres en sti fra Søgårdparken til legepladsen og skibakken ved Langmosevej. Arbejdet skulle gå i gang i dette efterår. Den nye sti vil også kunne blive en del af hjertestien.
Som omtalt i beretningen sidste år har en anden gruppe arbejdet på at forskønne området på sydsiden af Søllingdalvej. I samarbejde med kommune er der udarbejdet en plan for beplantning. Der skal være i alt 7 grupper af træer. Træerne skal plantes ca. 8 meter fra vejen; de 4 grupper skal være ud for hver af de 4 stikveje. Det er tanken, at arbejdet skal udføres her i november, som jo er en vældig god måned at plante træer i.
Ren by.
Også i år tog en gruppe borgere initiativ til projekt ren by. Aktionen fandt sted så betids, at byen var fin og ren til forårets konfirmationer. Der blev vist samlet knap så meget affald som året før. Men det er jo kun positivt, hvis vi er blevet bedre til at placere vores skrald på rette sted. Jeg håber, at projekt ren by fortsætter. Stor tak til initiativtagerne.
Skolen og børnehaven.
Det er alfa og omega for et lokalsamfund at have en velfungerende skole og børnehave. På landsplan falder børnetallet alle steder bortset fra hovedstaden og de allerstørste byer. Det kan de fleste af os, der er til stede har i aften jo nok ikke gøre noget ved. Men det er vigtigt, at vi bakker skole og børnehave op. Og det er vigtigt, at skole og børnehave er i konstruktiv dialog med forældrene. Uden skole og børnehave kan vi godt skyde en hvid pind efter flere tilflyttere. Uden skole og børnehave vil vores huse falde flere 100.000 kr. i værdi, hvis de overhovedet kan sælges. Derfor: støt op om vor skole og børnehave.
Med disse overlader jeg beretningen til en forhåbentlig god og konstruktiv debat. Gode ideer og forslag modtages meget gerne.
Årsmøde i Hejnsvig lokalråd 2012
Referat af årsmøde i Hejnsvig Lokalråd – Hejnsvig på toppen
Tid og sted: Pedersmindecenteret mandag d. 26. november 2012 kl. 19
(Der er 10 deltagere inkl. styregruppen)
1. Valg af dirigent
Per er valgt til dirigent
2. Valg af referent
Anne er valgt til referent
3. Valg af stemmetællere
Bente og Ditte er valgt til stemmetællere.
4. Styregruppens beretning
Sø-projektet:
En del mennesker har været involveret i projektet, og det er det, der gør sådanne projekter mulige. Tak for
hjælpen. Det har ikke været helt let at gennemskue reglerne i forbindelse med ansøgning om LAG-midler,
og derfor har Lokalrådet været nødt til at dække nogle ekstra udgifter i forbindelse med projektet.
Projektet har bl.a. lært os, at vi i Lokalrådet fremadrettet skal blive bedre til at uddelegere opgaver, således
at Lokalrådet fungerer mere som tovholder og får hjælp udefra til ad hoc-opgaver. Flere af de
tilstedeværende giver udtryk for, at de kender mennesker, der gerne vil hjælpe til på enkeltstående
opgaver.
Landdisriktsrådet:
Svend og Børge har været repræsentanter for Hejnsvig. Lokalrådet vælger en stedfortræder for Svend, som
d.d. træder ud af Lokalrådet. Det er en god måde at komme i kontakt med lokalpolitikerne på.
Portalgruppen:
Der ligger en portalgruppe under Lokalrådet. Indholdet på siden skal komme fra byens borgere. Der ligger
bl.a. en kalender på siden, som kan anvendes af alle. Svend takker portalgruppen for arbejdet, der bliver
udført der.
Kulturarvsprojektet/-kataloget:
Ditte Kragh er tovholder og gør et stort stykke arbejde. Dette projekt kan få stor betydning for Hejnsvig i
den kommende tid.
Andet:
Plejecenteret og aktiviteterne i forbindelse hermed er vigtige. Tak til Margit og de øvrige, der yder en stor
indsats.
Visit Billund er i gang med at opstille infoskærme i flere byer i området; der kommer bl.a. til at stå én i
Brugsen. Infoskærmen vil primært bidrage med turistinformation (og en smule annoncer). Infoskærmen
mangler at blive monteret, hvilket har trukket i langdrag. Landdistriktsrådet har nu indvilget i at betale for
monteringen.
Fremtidige opgaver:
Der er kommet mange gode forslag i forbindelse med helhedsplanen. Der vil blive arbejdet videre med
disse forslag, og der skal nedsættes arbejdsgrupper.
Endvidere vil det også fremover være vigtigt at følge og præge udviklingen mht. Hejnsvig Skole.
5. Godkendelse af årsregnskab for det forløbne år
Henrik Larsen er kasserer og fortsætter perioden ud, dvs. frem til sommerferien 2013.
Gennemgang af regnskabet:
Vi har en relativt billig hjemmeside, der normalt giver overskud, men i år har der været ekstra udgifter. Det
ser dog ud til, at den hviler økonomisk i sig selv. Andre lokalråd slås en del med økonomien i forbindelse
med deres hjemmesider.
Der har i regnskabsperioden været indtægter på 43.500,00 kr. og udgifter på 26.190,15 kr., hvilket
resulterer i et overskud på 17.309,85 kr.
Lokalrådet havde ikke mulighed for at forudse, at sø-projektet ville give en merudgift, som skulle dækkes af
Lokalrådet. LAG dækker maksimalt halvdelen af projektet, og problemet opstod ifølge Børge, da der
manglede egenbetaling.
Laurits kommenterer, at vi var lidt overraskede over beløbets størrelse. Det er et større regnskab, og vi ved
til en anden gang, at det er et komplekst system. Andre steder har man i øvrigt haft de samme problemer.
Laurits tilføjer, at der på hjemmesiden er plads til et par ekstra sponsorer, hvilket vil kunne indbringe et par
tusind kroner pr. år.
Regnskabet er godkendt uden indvendinger.
6. Indkomne forslag
Der er ingen indkomne forslag.
7. Forslag til vedtægtsændringer
Nedenfor er de tre forslag til vedtægtsændringer opstillet:
§5 stk. 1
Ændres fra:
”Foreningen ledes af en styregruppe på 8 medlemmer og er sammensat med repræsentanter fra Hejnsvig
Erhvervsforening, Sporten i Hejnsvig, Hejnsvig Borgerforening, Vesterhede og Hejnsvig kirke, foreningerne i
Donslund, Institutionerne i Hejnsvig, repræsentant fra ungdommen og en ældre repræsentant
Dagsordner med de åbne punkter offentliggøres ved opslag og på bynettet senest 8 dage før møder.
Valgene gælder for en 2 – årig periode.”
3
Ændres til:
”Foreningen ledes af en styregruppe, som er valgt/udpeget af de forskellige instanser (Hejnsvig
Erhvervsforening, Sporten i Hejnsvig, Hejnsvig Borgerforening, Kirkelige institutioner, Foreningerne i
Donslund, institutionerne i Hejnsvig, repræsentant fra ældreområdet og en ungerepræsentant) samt evt. to
personer, som vælges på årsmødet, således at der er én på valg hvert år.
Valgene/udpegningerne af medlemmer fra foreninger og institutioner er gældende for to år ad gangen.
Foreningerne/institutionerne udpeger personlige suppleanter.”
§5 stk. 8:
Ændres fra:
”Valg af medlemmer til styregruppen”
Ændres til:
”Valg af medlemmer til styregruppen og meddelelse om nyvalgte/udpegede medlemmer fra foreninger og
institutioner”
§8 stk. 1
Der tilføjes:
”samt midler fra Landdistriktspuljen”
Vedtægtsændringerne er enstemmigt vedtaget.
8. Valg af medlemmer til styregruppen og meddelelse om nyvalgte/udpegede medlemmer
fra foreninger og institutioner
Generelt er det vigtigt at få lavet en opdateret liste over suppleanter for de 8 personer i styregruppen. Det
er det enkelte styregruppemedlems bagland, der udpeger både repræsentant og suppleant.
•
Hejnsvig Erhvervsforening: Tove Brink
•
Sporten i Hejnsvig til at udpege en ny repræsentant samt en suppleant.
Sporten i Hejnsvig: Svend Højrup, som dog træder ud af Lokalrådet d.d. Lokalrådet arbejder på at få
•
Hejnsvig Borgerforening: Børge Skriver
•
Kirkelige institutioner: Laurits Heick
•
Foreningerne i Donslund: Anne Vinding
•
Institutionerne i Hejnsvig: Mette Hansen. Er der en suppleant?
•
Repræsentant fra ældreområdet: Margit
•
De to eventuelle medlemmer ”uden bagland” vælges på et ekstraordinært møde i forbindelse med et
bestyrelsesmøde. Forinden offentliggøres navne på personer, der ønsker at stille op. Lokalrådet sørger for
at spørge forskellige personer, om de skulle have lyst til at træde ind i rådet.
Der er i forbindelse med dette punkt på dagsordenen en del debat omkring lokalrådet og dets funktion. Der
skal skabes videndeling, så det er almindeligt kendt i byen, at rådet eksisterer, og hvad det kan bruges til.
Der gives udtryk for, at en større andel af byens borgere ikke kender til bynettet.
9. Valg af revisor
Johnny Hansen er genvalgt.
10. Orientering om styregruppens planer og aktiviteter og budget
Der har været afholdt flere møder vedrørende byens fremtid, og det har overordnet været de samme
emner, der er blevet drøftet.
Umiddelbart vil der indenfor det næste års tid blive sat gang i en del aktiviteter.
Der foreligger ikke et budget, men det vides, at der kommer 10.000 kr. fra Landdistriktsrådet –
forhåbentligt lidt flere. Det er svært at lave et budget, idet vi ikke kender indtægter og udgifter i detaljer.
Hvis der er ønsker, ideer, forslag eller lignende, vil Lokalrådet gerne høre nærmere.
11. Evt.
Der er intet – udover kaffen – til dette punkt.
Ungerepræsentant: For tiden ingen. Lokalrådet arbejder på sagen.